Spar

N. Larsens Vognfabrikker - Salgskatalog 2 over hestevogne

  • Genoptryk af vognkatalog fra N. Larsens Vognfabrikker, København
  • Indeholder 40 vognillustrationer, de fleste med håndskrevne noter og priser
  • 44 sider, hæftet
  • Fotografisk optryk 2011.

N. Larsen var en af de førende vognfabrikanter i København og Danmark. Firmaet blev grundlagt i 1856, og omkring 1890 havde virksomheden fabrik og værksteder i Smallegade 52 samt lager og udstillingslokaler i Bredgade 20. N. Larsens vognfabrikker havde en stor produktion, og mange af køretøjerne er endnu bevaret og i brug hos vognsamlere og kuske rundt om i Danmark og det øvrige Skandinavien.

Lagerstatus: På lager

Pris: 65,00 DKK

Tilbudspris 35,00 DKK

+

Detaljer

Detaljer

En af Danmarks store og anerkendte hestevognsfabrikanter, N. Larsen i København udsendte salgskataloger, og de har næsten været umulige at opspore.
I 2006 fandt Ole Jespersen dog ét udateret katalog hos Danmarks Tekniske Museum i Helsingør og fik det genudgivet . Hos en privat samler lykkedes det senere at finde et andet udateret katalog fra N. Larsens Vognfabrikker, og dette katalog udgav Ole Jespersen i 2011 i fotografisk optryk.

N. Larsens Vognfabrikker blev grundlagt i 1856, havde fabrik i Smallegade 52 på Frederiksberg, og i Københavns fornemme Bredgade havde de i nr. 20 lager og udstillingslokale. N. Larsens Vognfabrikker fulgte også med tiden og byggede materiel til jernbane og sporveje og forsøgte sig senere med bilkarosserier.

 

Anmeldelse af Ib Møller:

Ekvipage ved Ole Jespersen har gjort det igen - fundet endnu et gammelt, dansk katalog fra en stor og anerkendt hestevognsfabrikant med fine tegninger og genudgivet det i fotografisk optryk. Denne gang er det en fortsættelse af det katalog fra N. Larsens Vognfabrikker AS, København (grundlagt 1856), og som blev anmeldt i Køresporten nr. 5. 2006.

Det nu foreliggende er i format 11,2 x 24 cm med 40 forskellige tegninger i sort-hvid.

De mange tegninger er enkle og omfatter sports- og herskabsvogne. Her er typiske elegante Larsen-vogne fra enkle jumber og gigger over coupeer og landauere til park drag. Desværre er der ikke navne under hver vogn, og jeg savner en liste, eventuelt en løs indlagt. Også fordi benævnelserne kunne adskille sig fra de nuværende.

I gengivelserne er priser skrevet med blyant på de enkelte vogne. En gig kostede således 500 kr. og en landauer 2.000 kr. Desværre var ikke skrevet prisen på park drag’en.

Ligesom det første katalog anbefales også dette. Samlet foreligger nu 76 fine tegninger fra samme fabrikant, og som også viser adskillige variationer indenfor kendte temaer. Begge kataloger bør høre til i enhver vognelsker og -samlers bibliotek.

Yderligere info

Yderligere info

Sprog Dansk
Bogtype Ny
ISBN 9788791517020
Størrelse (h x b) 11,2 x 24 cm

✓ Levering med Post Danmark

✓ Spar fragten og afhent selv

Ekvipage anvender cookies

Cookies er nødvendige for, at webshoppen fx kan huske dine produktvalg og fungere med login og indkøbskurv.

Vi anvender også cookies til trafikmåling og til information om, hvordan du bruger hjemmesiden, så vi kan optimere brugeroplevelsen for både dig og andre.

Når du klikker Accepter, godkender du vores brug af cookies, og meddelelsen forsvinder.

Acceptér