Spar

Guldbryllupskareten

Anmelderrost og smuk bog om Guldbryllupskareten i Den kongelige Stald-Etat på Christiansborg. Læs om guldbryllupsgaven fra Københavns håndværksmestre  til Kong Christian IX og Dronning Louise, skærmydslerne om fremstillingen, karetens konstruktion, håndværkerne og meget mere. Lille restoplag sælges til nedsat pris.

Forfatter: Ole Jespersen
Udgivet af Køresporten, Dansk Køre Forbund, 2004
28 sider, 22x28 cm, indbundet og med smudsbind
Rigt illustreret i farve og s/h.
Engelsk resumé af Wilfred Hastings

Lagerstatus: På lager

Pris: 198,00 DKK

Tilbudspris 98,00 DKK

+

Detaljer

Detaljer

Lektørudtalelese
af Birgitte Bornæs, 2004

Som gave i anledning af Prinsesse Benediktes 60-års fødselsdag i år har Dansk Køre Forbund, som hun er protektor for, fået fremstillet en model i størrelsen 1:10 af guldbryllupskareten, som hun ofte kørte i som ung, også ved sit bryllup. Gaven ledsages af denne bogteknisk fornemme udgivelse om guldbryllupskareten, som blev lavet i 1892 til Christian IX og Dronning Louises guldbryllup.

Den utroligt elegante lukkede karet var en gave fra Københavns håndværksmestre og var derfor naturligvis eksempel på det ypperste, danske håndværkere kunne præstere.

Efter afsnit om guldbrudeparret og guldbrylluppet i 1892, beskrives kareten del for del, og der er afsnit om de håndværksmestre, der har lavet de enkelte dele. Derefter beskrives de lejligheder, hvor kareten har været brugt, og bogen slutter med at fortælle om Ejnar Meldgaard Christensen, der laver de helt præcise modeller af hestekøretøjer - alle dele håndlavet med akkuratesse.

Kareten er kort beskrevet sammen med de andre kongelige vogne i Den kongelige Stald-Etats kareter, 2000 og tidligere udgaver.

Denne smukt illustrerede specialitet henvender sig til kendere og til folk med en omfattende interesse for kongehuset. 

 

Anmeldelse i Køresporten nr. 4-2004
Af Ib Møller

Hvordan kunne DKF ønske vor protektor H.K.H. Prinsesse Benedikte til lykke med 60 års fødselsdagen på en værdig måde?

Erik Palm Greisen foreslog at bede Ejnar Meldgaard Christensen bygge en model. Det måtte naturligvis blive af den smukkeste vogn i Den Kongelige Stald-Etat (måske i Danmark) af ’Guldbryllupskareten’, som F.C. Schulz byggede og de Københavnske håndværksmestre forærede Kong Christian IX og Dronning Louise til deres guldbryllup.

Om Ejnars arbejder er der fortalt tidligere. Dette blev hans mesterværk, efter at han havde øvet sig i flere år på et halvt hundrede modeller.

At Prinsessen blev begejstret for modellen, fremgår af et særdeles venligt takkebrev:

’Tusind tak for den dejlige gave, som jeg modtog i anledning af min 60 års fødselsdag. Jeg blev virkelig glad for at modtage den utrolig flotte og smukke model af Guldbryllupskareten, som jeg vil glæde mig over at kunne se på til daglig. De venligste hilsner fra Benedikte’

Ole Jespersen gik i gang med at finde information om originalen. Det er der kommet en lille perle af en bog om - med gamle illustrationer og nye optagelser af Ole. Bogens kvaliteter harmonerer med det flotte karetmagerarbejde. Bogen er blot på 28 sider i formatet ca. 22x29 cm og indbundet i blåt bind med mørkeblåt omslag, begge med guldtryk. Bogen er smukt og klassisk sat op med kapitler om: Prinsen og Prinsessen, Guldbryllup 1892, Kareten, Håndværkerne, Guldbryllupskareten i brug, Ejnars vognmodeller. Spændende er beretningen om tilblivelsen af de enkelte elementer og om underleverandørerne.

Bogen er kun trykt i få eksemplarer, men er et ’must’ for enhver, der holder af de ypperste karetmageres værker og er så rigeligt pengene værd. Den kan anbefales på det varmeste. Men vent ikke med at bestille. Bogen er gjort mulig ved støtte fra Concordia Fonden.

Yderligere info

Yderligere info

Sprog Dansk
Bogtype Ny
ISBN 8791516013

✓ Levering med Post Danmark

✓ Spar fragten og afhent selv

Ekvipage anvender cookies

Cookies er nødvendige for, at webshoppen fx kan huske dine produktvalg og fungere med login og indkøbskurv.

Vi anvender også cookies til trafikmåling og til information om, hvordan du bruger hjemmesiden, så vi kan optimere brugeroplevelsen for både dig og andre.

Når du klikker Accepter, godkender du vores brug af cookies, og meddelelsen forsvinder.

Acceptér