København 1587. Braunius.
Kugleposten.
|
|
Vognenes historie i Danmark er - ligesom vejenes historie - væsentligt anderledes, end historierne fra de lande, vi normalt sammenligner os med: Sverige, Norge, England, Tyskland og Frankrig. Hertil kommer, at der er forskellige tekniske udviklinger i landets forskellige egne - og ikke mindst i de forskellige samfundsgrupper. De adelige og kongelige kredse kan tidligt være de første til at indføre nye vogntyper - man de kan også bevare fornemme gamle vogntyper længe efter, at der er opgivet af andre. Hestevognenes danske kulturhistorie er ikke for sarte sjæle.
Vejene var skabt af den lokale vogntrafik. Sognevejene befærdedes hovedsageligt af bøndernes hestevogne - landevejene mellem købstæderne befærdedes af rejse- og transportvogne. Så kom de særlige kongeveje i 1500-tallet, der var lukket for almindelig trafik og i 1624 Christian IV's organisering af postvæsnet. Herefter organiseredes persontransporten på de gamle landeveje mellem købstæderne sammen med lokale vognmænd, indtil det statslige hovedlandevejsnet mellem landsdelene blev færdig og dagvognene og rejsevognene kunne komme igennem i løbet af første halvdel af 1800-tallet.
Få årtier senere overtog jernbanen dog en væsentlig del af gods- og persontransporten indtil efter 1. verdenskrig, hvor automobilerne begyndte at dominere. Denne udvikling blev sat i stå under 2. verdenskrig, men i løbet af de første efterkrigsår var hestevognenes professionelle dage talte til fordel for bilerne, der i dag er enerådende, mens hestevognene er blevet en spændende del af de kulturbevarende fritidsaktiviteter.
|
