Håndbog for Hestevenner C.G. Wrangel, 1888 Genudgivet ved Marianne Seidenfaden Dorthealyst 1979 2 bind, indbundet
Håndbog for Hestevenner er for en stor del af kapitlernes vedkommende en klassiker for hesteinteresserede. Wrangel var nok datidens største hippolog og har skrevet morsomt og stadig aktuelt om ride- og kørekunsten, samt om snart sagt alle sider af hesteverdenen.
C.G. Wrangel blev født i 1839 i Tyskland, men endte som stor knægt i den svenske hær. 20 år gammel finder vi ham i et østrigsk infanteriregiment. Senere rejste han hjem til Sverige, og slog sig ned som landmand ved Jönköping - dog en noget omkringfarende landmand, idet han rejste dels på studie- dels på indkøbsture for bedre beslåede.
I 1868 grundlagde Wrangel den berømte Allmänna Nordiska Hästskötarskolan ved Klämestorp, hvor man på tremåneders kurser kunne lære hans metoder. Han var en ivrig fortaler for en noget blidere behandling af hesten, end der ellers dengang blev den til del, og han skrev gerne om sine metoder og erfaringer blandt andet i det tidskrift for hestevenner, han udgav.
Håndbog for Hestevenner udkom på svensk i 1887 og allerede året efter på dansk. Det er den danske udgave, som Marianne Seidenfaden lod genoptrykke i 1979. Bogen er forlængst udsolgt, men kan lånes via biblioteket.
|