Carribas - siden med aktiv dansk vognhistorie
Ageposten til Skagen, da hestevognen var et
nødvendigt transportmiddel.
Lars Dau fra Slesvigske Køreselskab er flere gange
danmarksmester i kørsel med tospand pony og en af de
virkelig lovende unge kuske i Danmark.
I dag er der udviklet specielle maratonvogne af metal,
så de gamle vogne kan skånes for store belastninger ved
konkurrencekørsel. Her højtryksrenser Peter Koux sin
maratonvogn efter kørestævne på Dorthealyst.
|
|
At Dansk Køre Forbund har holdt 30-års jubilæum viser, at interessen for hestevognskørsel er lyslevende. Den har gamle rødder i den danske befolkning og indgår endnu i sprogets billedverden: Nu må vi trække på den samme hammel og lægge os i selen og lade være med at stikke en kæp i hjulet, selvom vi ved at en liden tue kan vælte et stort læs.
Vognhistorien er bedre undersøgt i Danmark, end i de lande, vi normalt sammenligner os med. På museerne er der bevaret mange vogndele fra tørvemoserne, som viser, at vore forfædre har bygget oksetrukne vogne helt tilbage til yngre stenalder ca. 3.000 før Kristi fødsel. I løbet af de seneste 20 år er mange af de gamle vogntyper bygget i kopi og afprøvet på historiske forsøgscentre.
Carribas er oprettet for at styrke den historiske interesse for hestevognskørsel ved at forbinde den med den aktive køresport. Vi ved jo, at mange aktive sportsfolk har brug for historisk baggrund - uden at skulle bruge for megen tid på at læse tykke bøger. Derfor er Carribas en database med oversigter og henvisninger til dem, der vil vide mere om de 5.000 års dansk vognhistorie. Men for at Carribas kan udvikle sig, er det nødvendigt, at brugerne kommer med forslag og kommentarer.
Carribas viser kun et begrænset udvalg af de mange artikler, bøger og tidsskrifter, der fortæller vognhistorie i Danmark, Skandinavien og Europa. Målet er at vise hovedtrækkene af vognenes betydning og kulturhistoriske udvikling.
Hvorfor navnet Carribas?
Navnet er opfundet som en forkortelse af det engelske "Carriage Database" - altså en vognhistorisk database.
Stive arbejdsvogne og hjulmænd
Det nuværende Danmark var påvirket af strømninger fra Nordtyskland, der igennem jernalderens perioder har været præget af kelterne og romerne. Omkring år 300 efter Kristi fødsel fik vi herfra den første stive landbrugsvogn med egerhjul - og den undergår i de følgende 1.600 år en selvstændig udvikling i de danske landområder. Til trods for, at denne vogntype er én af verdens længst levende, er dens lokale danske historie næsten ukendt. Carribas henviser til nogle spredte artikler om vogne og hjulmænd - men vil gerne modtage flere henvisninger fra brugerne af siden. Senere vil vi forsøge at gennemføre en landsdækkende undersøgelse af, hvilke lokale typer stive arbejdsvogne, der er beskrevet og bevaret i arkiverne, museerne og private samlinger - for at kunne fremlægge en samlet oversigt.
Erhvervs- og luksusvogne samt karetmagere og vognfabrikanter
Erhvervsvognenes historie er stort set ukendt, og skal sammenstykkes af officielle dokumenter, lavenes og erhvervsfirmaernes historie, tegninger, priskuranter og gamle beretninger fra kuskene. Der er også behov for at bane en vej gennem junglen af mange forskellige navne på de finere personvogne (luksusvogne). Vogntyperne har mange forskellige navne i Danmark - og det er ikke altid de samme, som vi møder i Skandinavien og i Europa. Går vi herefter tilbage i tiden, skifter navnene flere gange - samtidigt med at der er forskel på de navne som karetmagerne, kuskene, gårdmændene og herregårdsfolket brugte.
Vi vil forsøge at samle oplysninger om de forskellige karetmagere og vognfabrikanter. Det er oplagt at Carribas bringer så mange oversigter som muligt, således at de løsrevne oplysninger kan samles - og man kan fx finde oplysninger om sin egen vogns værksted.
Forspænding, seletøjer og øvrigt tilbehør
Hestevognenes historie er også historien om forspænding, seletøj, lygter og meget andet - især knyttet til kørekulturen (luksusvognene) i de sidste 150-200 år. Mange oplysninger kan findes i salgskataloger, men også i beretninger fra de større vognsamlinger og finere stalde, hvor meget er bevaret.
|
